Røgalarmer

Tilbud

Om røgalarmer




Tilbud til alle pensionister i Tønder Kommune


De frivillige i katastrofeberedskabet

(Beredskabsforbundet) og de frivillige brandværn

i Tønder kommune, har i samarbejde med

Ældrerådet igangsat et projekt hvor alle

pensionister i Tønder kommune

tilbydes opsætning af gratis røgalarmer

og vedligeholdelse af disse.


 

Baggrunden for projektet skal ses i lyset af, at ældre er overrepræsenteret i dødsbrandstatistikken i Danmark. I statistikken fremgår det, at ældre over 65 år udgør halvdelen af alle personer, som dør i brand. De er dermed den mest udsatte aldersgruppe. Til sammenligning udgør ældre over 67 år kun 13% af befolkningen. Desuden har færre ældre opsat røgalarmer end resten af befolkningen (Kilde: Beredskabsstyrelsen).

 

På baggrund af det store frivillige engagement i vort område, har vi en unik mulighed for, at kunne tilbyde alle pensionister gratis opsætning af røgalarmer i deres hjem, samt servicering af røgalarmerne (batteriskift 1 gang om året).


For at tilmelde sig Projektet skal du tage kontakt til Visby Frivillige Brandværn.

Dette kan ske ved at ringe til brandkaptajn Jan Jespersen på tlf.: 28252364

Eller via e-mail